Fællesskab og tryghed.

Livets gang i Oasen.

Fællesskab og tryghed

Fællesskab og tryghed er kodeordene i vort bofællesskab.

Vi er 21 meget forskellige mennesker, der tilfældigt er bragt sammen om vort projekt.

Projektet tog sin begyndelse i starten af år 2000, idet ældreforeningen her i Bjergsted tog kontakt med kommunen, om ikke det var en god idè at få et seniorbofællesskab op at stå.

Der viste sig meget stor interesse, og der blev oprettet to seminarer, hvor vi de næste par år hver 14. dag mødtes og lærte at samarbejde, kommunikere, vi udarbejdede i samråd med arkitekt, tegninger til byggeriet.

Allerede i begyndelsen af projektet havde kommunen stillet en velbeliggende grund til rådighed.

Vi har så med spænding fulgt byggeriet, og stor var glæden og stoltheden, da først det første spadestik blev taget, senere hvor indflytningen tog sin begyndelse.Det var et meget stort øjeblik, hvor man tog sin nye bolig i besiddelse.

Lejlighedernes størrelse varierer fra 65 – 85 m2. Hertil hører en lille have på begge sider af huset. I sin egen bolig er der selvfølgelig uindskrænket privatliv; men ellers bygger boformen på fællesskab, vi kommer hinanden ved, udviser gensidig omsorg for hinanden, holder lidt øje med, om naboen nu er der og har det godt. – giver hinanden en hjælpende hånd med f.eks indkøb hvis det skulle knibe.

Vi har vort dejlige fælleshus, hvor vi afholder regelmæssige møder om driften af fællesskabet, aktiviteter, fødselsdage, traditioner,  og meget andet.

Men vi holder også hyggemiddage, drikker tit en kop kaffe sammen, mødes til et slag kort eller andre spil.

Vi har et dejligt grønt område, som vi hjælpes ad med at holde.

Man kan blive skrevet op på vor venteliste, eneste krav for at flytte ind her, er at man er fyldt 50 år, og ikke har hjemmeboende børn.

Men man skal helst være nogenlunde mobil og selvhjulpen.

Flere af vore beboere er stadig på arbejdsmarkedet.

Vort bofællesskab er almennyttige boliger, og man har mulighed for at opnå boligydelse fra kommunen. Det er ingen betingelse, at man skal være bosiddende i kommunen for at komme i betragtning.

Det allervæsentligste i vort bofællesskab er trygheden, føle nærheden ved at bo så tæt, kunne lide at være sammen, være der når der er behov for at snakke .

Vi har forskellige udvalg, der skal sørge for at det hele fungerer så godt som muligt. Vi ser gerne, at så mange som muligt deltager i et udvalg.

Alle er selvfølgelig medbestemmende om alt hvad der rører sig i bofællesskabet. 

Oasen år 2006 !

Vort bofællesskab kører nu på fjerde år. Boformen lever ret godt op til forventningerne; vi trives, vi kan lide at være sammen, vi respekter hinandens privatliv; efterhånden kender man lidt hinandens vaner, vi ved f.eks. at mellem kl. 12 og 2 om middagen går man på listefødder, da spiser man frokost og mange får sig en lille lur. Så da er det ikke noget med at slå græs, eller skramle med rengøring i fælleshuset.

Vi holder vore faste afdelingsmøder en gang om måneden, hvor vi drøfter løst og fast, hvad der skal laves af fornyelser, om nogen har problemer osv.; vi har en fast dagsorden, hvor vi så alle på forhånd kan komme med vore forslag.

Vi passer vor bebyggelse og vore udeområder selv, der er altid èn der har lyst til at slå græsset; havearbejdet deles vi rigtig godt om, vi har et udvalg, og når de synes, at nu trænger det hele til en omgang, så skrives der et tidspunkt op på tavlen, så mødes vi alle med river og lugejern; de som ikke er i stand til at være med, laver kaffe og dækker bord, så vi kan slutte af med en god sludder.

Renholdelse af fælleshuset: her har vi en ordning med at to eller tre enes om at holde rent i en måned ad gangen. Så kaldes der ind et par gange om året til en lidt større tur.

I år er vi ved at male vore udhæng, som trænger til en omgang, men mest er det nu Ib, tidl. maler, der må holde for, da det er så svært at male på den led, men når dørene skal males, kommer vi andre ud og er med.

Beplantningen i vort område er ved at være flot nu, det har været lidt længe om det, vi bor på en bakketop, og den jord der kom på, var nu heller ikke den bedste, så det har været lidt af en langsommelig affære; derimod de små private haver, stråler og blomstrer så det er en fryd, det ser næsten ud, som om der er en kappestrid om den flotteste have.

Nu er solen ved rigtig at være her igen, vi har længtes lidt efter at sidde ude på torvet med hver vores kaffekop om aftenen, og at ligge og sole på hver sin lille private plet om dagen.

Tit pakker vi en frokost/eller kaffekurv og kører af sted ud og se på vor meget smukke egn (vi synes selv, at vor egn er den smukkeste i landet) vi har det hele, bakker, skove, flotte strande, idylliske landsbyer, herregårde, møller og slotte.

Det hænder også at vi følges ad i biografen eller teater, det er så rart at kunne drøfte det med andre bagefter.

Uh - vi har så travlt alle sammen - udenfor bofællesskabet, det er absolut ikke kedsomhed, der har bragt os sammen; de som ikke går på arbejde længere (flertallet) har så mange andre ting: foreninger, petanque, badminton, gymnastik, bridge, stavgang, engagement i ældrecentret, der ligger få skridt herfra, ja og så er der selvfølgelig alle børnebørnene, som jo også kommer og skal hygges om.

Vi har det rart, selvfølgelig er ikke alt idyl hele tiden, vi kan sagtens være meget uenige om noget, men finder gerne løsninger.

Vi har mistet; det er en væsentlig bagside af at bo så tæt, det berører os alle så dybt, når èn forlader denne verden, det er jo trods alt en naturlig ting, når vi alle er på den forkerte side af 50.

Så sker det at vi må have nye folk ind, det er både spændende og beklemmende; vi forsøger at få de nye til at føle sig hjemme og godt tilpas. Det er ikke så ligetil at komme udefra og ind i så fasttømret en gruppe, men det er da gået fint de gange vi har oplevet her.

Jo - vi har haft folk der flytter; af den ene eller anden grund, enten har de haft for store forventninger, eller der har været andre grunde til at de ikke har fået den tilværelse her, som var ønsket.

Nu er det snart Sct. Hans-aften, så må vi se, hvem der er hjemme. Det første år vi boede her, måtte vi blive indendørs og spise, sådan går det så tit her i landet; men vi dækkede det smukkeste bord med skønne vilde markblomster; “så mangler vi bare en heks”, sagde èn, jo det har jeg da, sagde en anden, og snart tronede den grusomste heks på en stak af hø, med fæle trolde og alskens mærkelige væsener rundt om - midt på bordet

Sidste år var det varmt, så da grillede vi ude i haven, og brændte af i et par bålgryder, mens vi kunne se røgen stige op rundt omkring fra by og omegn, da vi har sådan en flot udsigt herfra.

Vi - der bor her i Oasen - kan kun konkludere èn ting: at det er det bedste vi har gjort, her på vej/ og i vores tredje og fjerde alder.

Forår 2007 !

”og hvilket forår blev det” ”jeg stormed ud og købte øl...” (Jens Rosendahl)

Den er så god den sang. Og i år, hvilket forår – aldrig har vi oplevet sådan en varme alt kom og blomstred, på èn gang, og nu er det meste næsten blomstret af, det som først skulle komme i juni.. Nå der kommer nok noget andet.

Vi har haft ”havearkitekt”, jo vi var nogle stykker, der syntes, at vi trængte til at få lidt mere at se på her i Oasen. Her ned mod Åvangen er der faktisk kun en stor plæne, og vi spiller altså ikke så meget fodbold.

Jo jo - der var delte meninger om projektet, og det er alt for dyrt, ja, men vi sparer også en masse penge gennem et år, ved selv at ordne både alt det udendørs og indendørs, og vi gør det med stor glæde.

Vi har fået en ”å” ikke en rigtig, men en ”simili”, med sten, småsten i bunden og større udenom, nogle kæmpestore, åen snor sig gennem græsset her udenfor min køkkenvindue, der er plantet siv-arter og små blomster der vil komme med blå blomster. Ude på den store plæne er der sat et par stakitter op, hvor der skal gro slyngplanter omkring, og inde bag er der stenmel, så der bliver hårdt og kan sættes havebænke op, ”vi kan også spille petanque” siger Clara.

Spændende er det, og vi håber at vi mere vil benytte vores store dejlige have, og sætte os derud engang imellem, gå ture der; ikke kun sidde på ”torvet”, det vil vi jo ikke svigte. På nordvestgavlen har vi fået en ”solnedgangsplads”, her håber jeg også at vi vil sætte os, når der er en smuk sommersolnedgang.

Ellers Oasen: jo vi har fået et nyt par ind, og de ser da ud til at trives,jeg tror nu ikke det er så nemt at komme udefra, vi er vist ved at være lidt sammenspiste, kender hinanden så godt, men vi bestræber os af bedste evne at få nye ind i sammenholdet.

Vi havde en dejlig ”fødselsdagsfest” 1.maj – Oasen. Ja i år er der også så mange mærkedage, runde fødselsdage, så vi har måttet spæde lidt ekstra til i gavekassen.

Efterår !

Er det i mellemtiden blevet, inden vi har fået sat skik på hjemmesiden igen.

En dejlig sommer har det været her i Oasen – på trods af dårlige vejrstatistiker, måske er det fordi vi har taget hver dag som den har vist sig, og så fået det ud af den, som vi hver især har haft lyst til.

Vi har da kunnet sidde udenfor og hygget, også spist, drukket kaffe på Torvet, siddet i hver sin lille hyggekrog og i læ for blæsten, den mærkes en del her, vi bor jo på toppen, men til gengæld har vi en pragtfuld udsigt over vort smukke vestsjællandske landskab.

Vores nybeplantede trives godt, takket være den megen regn, i begyndelsen bar vi alle spande og kander rundt, men pludselig kom vandet af sig selv, når vi havde brug for det, selv vores ”tørre å” stod med blankt vand engang imellem.

Vi har netop haft en hyggekomsammen med vore ventelistefolk, en herlig søndag, hvor vi spiste en lækker frokost og ellers blot snakkede.

2 0 0 8 !

Tænk i år er det "jubilæumsår", vi har boet her - sammen - i 5 år ! Hvor er den tid dog gået stærkt.

Hvordan har det så været, har det levet op til vore meget store forventninger, som vi havde de to år, inden byggeriet var færdigt, hvor vi mødtes tirsdage, planlagde, kom med idèer, - jo - vi glædede os til at mødes med de andre på holdet.

I dag er bofællesskabet ved at komme i "reparationsalderen", der kommer lidt fornyelser til, haveredskaber, vi har fået nye bænke i haven, der begynder at skulle lidt udskiftninger til, køleskabe, en dørlås etc..

Vi er her heldigvis - de fleste af os, der var med fra begyndelsen, her i Oasen holder vi hinanden i live, vi får ikke lov til at være kede af det ret længe, ikke uden der kommer nogen og trøster. Jo, vi har jo da fået nye ind, og dem tager vi os af, prøver at lempe dem ind i fællesskabet, håber det lykkes/er lykkedes ?

Vort "år" markerede vi på Oasens fødselsdag 1. maj, selvfølgelig med flaghejsning med sang og morgenbasser, derefter køretur ud i det sarte lysegrønne forår, hjem med bøgegrene, og om aftenen fest, hvor der var pyntet op, vi sang , spiste rigtig lækkert mad (selvgjort) og vi havde lavet en "Oase-revy" som jeg knap tror, at Cirkusrevyen kan gøre ret meget bedre. Hyggen bølgede over fællesskabet.

Sommeren er gået, folk har været på ferie, vi hører lidt om det, når de vender hjem. Her har været tørke, nå ja det har hele landet lidt af, men vor egn er et af de tørreste i Dk. men men nu er her frodigt og grønt igen, og græsslåmaskiner må tit igang.

Vi har netop haft vore venteliste-venner på besøg, på årets smukkeste sensommerdag, hvor vi dog nød det, tænk vi kunne sidde ude på torvet og drikke kaffen.

Nu skal vi snart til at belave os på indendørs sysler, vi har fået nyt anlæg i fælleshuset, så vi kan se de udenlandsfarendes film og billeder. Filmklubben starter op, strikke/kortspil lister sig ind, når efterårsstormene sætter ind.
Hyggen er over os.

2 0 1 0 !

Tænk ! Der allerede er gået et årti af det nye tusindår; vi her i Oasen har snart boet her lige så længe.

Det er ikke længere nybyggeri vi bor i. Der begynder at komme lidt patina over det. Ja og så trænges der vel snart til lidt maling hist og her. Haven begynder at vokse op, vi fik plantet en del nye hækplanter i år, nu håber vi at de vokser, ligeså træerne, så de kan begynde at kaste lidt skygge.

Sommeren var skøn, vi havde mange gode dage udenfor. Sommeren var tør, så der var ikke så meget ukrudt at jage efter. Et dejligt langt efterår også, men så pludselig har vinteren gjort sit indtog, endda før jul - vidunderlig smukt, stadig her i januar, hvor vi har fået gemt julepyntet af vejen, juletræet står stadig udenfor, det er frosset fast i jorden.

Herlige sammenkomster har vi haft gennem året - nydt at spise lidt god mad sammen, og ”small-talke” ja vi vil hellere sige småsludre.

Vi havde i året mulighed for at tilkøbe lidt nyt, vi fik lidt penge i overskud, dem brugte vi til nye skabe i fælleshuset, nyt flot bestik, lidt nye planter i haven og en stor ny grill, som vi håber der vil komme masser af mulighed for at bruge til sommer.

Desværre måtte vi aflyse vor ”venteliste-komsammen” der var for få, der havde tid, men det håber vi så at kunne gøre om til sommer.

Vi har en god venteliste, men eftersøger folk, der er lidt yngre, - for at et senior-bofællesskab bedst kan fungere, ja - så må der nødvendigvis lidt yngre kræfter til, og lidt nye impulser udefra.

Ja, vi vil selvfølgelig ikke undvære èn eneste af vore bofæller, og holder hinanden vedlige, det er da vist også en kendsgerning, at man lever lidt længere ved at bo sammen på denne måde.

Godt                              nytår 2011 !

                             Et helt jomfrunyt år, der lige er begyndt.    Det seneste vi har skrevet er fra primo-2010.  Hvordan blev året så ?

  Jo  vi havde den længste vinter i mands minde,  sne som vi ikke havde set mage til siden jeg var barn -  ude langt ude på landet,  når vi skulle i skole, lå de gamle driver helt op til toppen af telefon/elpælene,  , og alle mændene i sognet, var ude og kaste sne,  det tog dagevis, for at få en vej fri.

Men foråret kom, frodig og vidunderlig som altid.  Sommeren med al dens varme, sol og blomster i alle haverne.

Vi havde fået en ny grill her i bofællesskabet,  og den blev brugt,  vi hygger os, når vi enten kommer med hver vort stykke kød, pølser,  eller hvis vi helsteger en god steg.  Så går snakken ellers.

Sommeren var tør, så vi har hæget om vores hække og træer,  de er ikke helt flittige til at blive større,  vi gjorde vist for lidt ud af at få jorden rodet op, inden vi plantede, det er det med tålmodigheden, når haven skal anlægges.  Til gengæld kan vi nyde den store, vide udsigt over vores lille by.

Vi har haft tragedier her i vor Oase -  først en af vore mest flittige og energiske beboere,  hun skulle blot indlægges til en ret gemen operation, men vendte aldrig hjem igen, der tilstødte noget uventet.   Hun er meget savnet her.

I november skete endnu en tragedie,  èn af vore ældste,  men fysisk meget friske dame,  altid gik hun lange ture med sin stok,  men nu var der lidt galt med tidsorientering, så en aften kom hun ikke hjem,  politi med hunde fandt hende i en lille dam - åh  !!

Nu har vi fået to dejlige nye beboere ind,  vi håber, de vil finde sig hjemme her.

Så kom vinteren igen,  vi skraber, fejer og strør salt, passer på at gå ligeså forsigtigt.  Hygger os inden døre.  Vi har lige haft vores årlige "julefrokost"  her i januar - ikke tid i december -  der emmede af hygge.

Vi begynder snart at ønske os flere nye, og gerne friske mennesker på vor venteliste.    I skal være meget velkomne.!!!

                                   Oktober-11
 

Efteråret er over os, naturen står i sin smukkeste dragt, der har været travlhed i Oasen, med at få havemøbler på plads, få beskåret og kørt væk.

Vi har lige haft høstfest, i lørdags, vi fik lækkert mad, og snakken gik livligt.
                                   
                              2012

  Efteråret gik over i vinter, blid vinter.     Kun langt hen i februar fik vi en frostperiode.
En af vore beboere valgte at flytte på plejehjem i slutningen af 2011,  og vi skulle have en ny beboer ind.  Så til 1. marts kunne vi byde Joan velkommen, og håbe at hun vil falde godt til her i Oasen.

Agnete vores ældste her havde været syg gennem flere år,  men først her i begyndelsen af året, var vi alle klar over, hvor det bar hen,   hun valgte at tilbringe sin sidste sengeliggende tid her i hendes elskede bofællesskab,  og vi fik alle lejlighed til at tage afsked med en meget afholdt bofælle.  Agnete var god til "at samle os", deltog altid aktivt,  også udadtil i det sogn, hvor hun havde haft det meste af sit livsvirke.
Atter står en bolig tom -  og vi håber snart at kunne finde en ny bofælle. 

              Sommer i Oasen  -  år 9.

I går aftes var vi på en dejlig tur til spidsen af Røsnæs.
Sådanne udflugter bestemmes samme dag,  da vejret skal være til det.
Vi var 12 herfra,  som fyldte tre biler,  pakket med kaffekander, hver sin kop, og Jytte havde bagt kage.
En lang tur er det men en smuk tur gennem først Kalundborg, der ligger så smukt højt og med havnen i baggrunden,  vores smukke kirke.  Hele turen på den lange smalle halvø med skove, bakker, bølgende kornmarker,  sommerhuse,  helårshuse,  en smal vej -  snart kan vi se hav til begge sider,  og helt ude hvor skoven skærmer for spidsen med fyret og havet til tre sider.
 Vi holdt ind,  snart myldrede vi op ad skrænter,  pacemaker-folk,  Lissi uden rollator, Dithe uden stave,  Clara (vores ældste() springer som en lækat,  ned ad de stejle trapper til havet for at samle sten,  her på Røsnæs finder vi de flotteste rundslebne sten.
Et langt bord/bænke hvor vi alle kunne sidde, blikstille vejr -  nød den helt unikke udsigt med træklædte skrænter,  store skibe i horisonten.
Joan var med derude for første  gang,  hun flyttede ind til marts,  ser ud til at være faldet til, og ind i vores jargon, tager sig nænsomt af de - en del ældre,  som nogen af os jo er.
På hjemturen rundede vi fiskerhavnen i Ulstrup.  Solen gemte sig ildrød bag et tyndt skylag,  ville ikke gå ned.  
En lang og pragtfuld tur hjem til Oasen, her var blikstille og lunt.
Aftenen før havde vi taget grillen frem stegte fire - kvartparterede lækre kyllinger,  og hver med sit tilbehør og service.
Haven ser flot ud,  meget grøn i år og med frodige blomster i alle småhaverne.  Græsset har Erland holdt flot med "skubberen",  hækken er klippet - jo her ser godt ud.  Nu venter vi spændt på vore nye indflyttere,  et par  som er klar til at tage Agnetes bolig i brug til august,  håber de vil falde godt til her. 

Oktober:

Efteråret er kommet tidligt i år,  septembers himmel var ikke altid så blå,  joo ind imellem har vi haft pragtfulde dage.  Høsten kom godt i hus i år.  Men i dag er det regnvejr, alligevel er det et smukt syn ud over haverne og skoven i baggrunden i alle spektrets skønne farver.

Benny og Gitte ser ud til at begynde at trives hos os.
Desværre skal vi igen til at søge efter en ny indflytter,  vi henvender os jo først til vor venteliste, håber der er en parat.

Det blev nu ikke til flere udflugter i sensommeren, desværre.
Vi havde en dag med besøg af vore venteliste-folk,  snakken gik livligt,  håber at kunne gentage det næste år.
I sidste uge havde vi diamantbryllup,  en festlig begivenhed,  en pragtfuld morgen i sol og stille vejr med sang og musik udenfor,  alle Oasens beboere var inviteret til fest senere på dagen, hvor vi kørte i bus til en flot sammenkomst.

Ja allerede om 14 dage har vi et kobberbryllup her, som også skal foregå i pomp og pragt.

Så er det ved at være tid til at gemme havemøblerne væk og sige tak for en god sæson, hvor vi trods alt har fundet stunder til at grille sammen og hyggesnakke solnedgangsaftener.

Advent:  Vi har netop holdt 1.søndag i advent her i Oasen,  så vidunder-smukt,  med årets første sne, højt vejr frost.  I år har vi plantet et lille juletræ, et langsomt voksende træ - korea-gran hedder det vist ?  vi sad alle over et herligt glas julepunch, som Erland havde frembragt - og så at lysene trændtes - det er altid så hyggeligt , hvor vi har lavet adventskrans. At stoppe op midt i al ræcet som er i gang med juemarkeder etc hvad vi sådan roder os ind i her i omegnen.
  Nu skal vi desværre tage afsked med Joan , som ikke har boet her så længe, og som vi alle synes vældig godt om,  sådan er det;  i stedet byder vi hjertelig velkomen til Gabriella,  som er parat til at flytte ind,  og kommer til vore arrangementer.

Ib har været på hospitalet, er kommet hjem efter et 3-ugers ophold og skal have genoptræning,  en blodprop i hjernen.  Han har det godt igen.  Så er Jytte indlagt,  men vi håber snart hun er tilbage.

Glædelig jul 2012 !

Tænk ! Allerede er vi snart ved udgangen af

år 2012 . For os her i Oasen har det været et trygt og godt år, jo - men også med op- og nedture.

I foråret mistede vi vores ældste og meget afholdte bofælle. En anden af vore ældste valgte at flytte på plejehjem.

Vi har holdt vore traditionelle arrangementer og haft gode hyggestunder i de lune sommeraftener.

Vi har haft både et diamant- og et kobberbryllup blandt vore beboere.

Vi har fået et nyt par ind i vort fællesskab, et ”ungt” par, det er vi meget glade for, og de ser ud til at trives.

Lige nu - her i sneen - står vores nyplantede lille grantræ og stråler med lys i de mørke timer.

Vi håber at se vore venner fra ventelisten , når vi når til varmere tider.

De bedste nytårsønsker til alle

fra Oasens beboere !

                                           

    2013

1. maj er Oasens fødselsdag for beboerne;  den dag hvor alle var flyttet ind.  I år er det 10 år siden og dagen blev fejret behørigt og efter traditionerne .
Dagen indledtes kl. 8 med flaghejsning og sang, morgenkaffe - her havde OK-fonden leveret en flot kagemand.
Igen iflg. traditionen kørte de som havde tid - ud for at søge efter bøgen,  det var godt nok svært i år,  det blev kun til et par grene (jeg måtte spæde til med en gren fra min læhæk)  . Vejret var pragtfuldt.
Om aftenen havde frivillige (bl.a. vores herboende kok.) fremstillet en pragtfuld tre-retters menû - og snakken gik livligt.
En dejlig dag !

2014


Indtil nu har vinteren vist sig mest fra sin forårsagtige side,  så er vi da fri for at fjerne sne. 
Oasens år begyndte for en stor del af beboernes side med at gå ud i haven og se det imponerende nytårsshow,  vi bor højt så vi kunne nyde hele byens flotte raketter;  ind og få et glas champagne og ønske hinanden endnu et dejligt år her i Oasen.
I begyndelsen af januar holdt vi vores traditionelle "julefrokost"  med hjertehygge.

Nu tyder det på at vi skal have vinter,  her er så flot når sneen dækker haven og lyser op.
Uh  -  vi er ved at skulle leje ud igen,  ikke at vi ikke glæder os til at få nye beboere, de skal være hjertelig velkomne,  nej men vi skal tage afsked med et par, som vi havde håbet at få lov at kende rigtig godt.


Juli 2014:
Der var ikke rigtig run på vores udlejning i foråret, folk på ventelisten har enten boliger, der skal sælges,  eller er ikke færdige med erhvervslivet,  men vi fik lejet ud,  Finn flyttede ind til april, lige der hvor alting begyndte livet igen.  Finn er en stille mand, der det meste af sit liv har boet alene,  så omvæltningen må have været stor,  han er også en del yngre end os,  men det tror jeg ikke  bliver et problem.  Han er et meget intelligent menneske,  som vi byder velkommen her i vor Oase.
Ellers er de godt 10 år der er gået, begyndt at sætte sine spor; flere begynder at være lidt besværede,  og ikke så mange aktive på aktivitetsområdet med havearbejde og andet, der nødvendigvis skal klares,  men det går fint;  og folk skal absolut ikke have dårlig samvittighed af den grund,  man har så meget andet at kunne give, godt humør, en lystig snak når vi mødes, et lille vink og nik, når vi ses.
Dithe har netop holdt sin 86-års fødselsdag, med morgenkaffe. "Still going strong" hun ER her -  med sit glade humør.
I aftes var vi en flok herfra nede på vores pragtfulde Vesterlyng strand, med medbragt kaffe,  og fik en kæmpeis (hvoraf de fleste måtte smide halvdelen i skraldespand)  - i "grillbaren " i Bregninge, der ligger så smukt lige ved Amfi-teatret.
           Vi nyder hver øjeblik her,  også selvom sygdom har et tag i flere af beboerne,  vi holder sammen på os !
FORTSAT GOD SOMMER !

    2015

 At miste -

er noget vi i et seniorbofællesskab  må se i øjnene.  Vi har nu i Oasen været sammen i ca. 15 år, det er jo klart, at vi er mange, der er i vort senefterår.

Det er tungt,  vi er jo blevet en sammentømret gruppe,  kender hinanden godt; 

 så - det gør ondt at miste.

Niels er død,  Niels var ham, der tog initiativ til at få bofællesskab op at stå i vor kommune,  havde det gode samarbejde med kommunen,  så her i vor by kom der  to seniorbofællesskaber.

Niels har vi altid set  i vore grønne områder, altid med en hakke, kantklipper eller andet redskab i hånden.

Tak for hvad du var for Oasen.

sidst i februar:

Også i et seniorbofællesskab går livet videre, når vi mister, det er jo livets gang.  Nu har vi en mindre til at gå i haven,  der kunne vi altid regne med Niels, og han var den, der kørte afsted med traileren , når der skulle fjernes haveaffald.

Vinteren har været mild til nu,  kun få gange har vi skullet fjerne sne, det kunne klares med håndskraber og kost.

Vi har holdt vore jule/nytårs-komsammener.  Vore afdelingsmøder.  I efteråret fik vi med hjælp udefra,  klippet skråningen, det var et stort arbejde,  og at få fjernet det, fliset og glattet ud.

Sommer 2015  -  hvis man da ellers kan kalde det "sommer",  tænk nu hvor vi har rundet Sct.Hans, har vi (oasen 1) stadig en smule varme på, - joo vi har da siddet lidt ude også at spise,  men vi har ikke rigtig det der med, at mødes på "Torvet" aftener med sin kaffe/tekop. Venter tålmodigt.

Der er så tomt overfor,  lille Dithe - alles "maskot",  døde ,  hun havde en god afslutning, lå i sin elskede bolig,  kunne titte ud i sin lille have,  hendes datter boede hos hende og puslede om hende,  vi andre gik tit ind og småsludrede , og klappede hendes kind- indtil den dag,  hvor vi så måtte gå bagefter hendes kiste.

Det gror og gror i haven,  og hvor vi dog kan mærke, at vi ikke har Niels længere;  i går gik Karen med kantklipperen (den tør jeg ikke) mens Annelise river sammen;   det går da,  men vi håber engang at få en frisk yngre mand,  der ikke er bange for vore maskiner.

Sct.Hans-fest indendørs,  men med hygge og sludren.

November.    Den mørke tid er over os,  bladene ligger i dynger, brune, gule, grønlige.  Stadig har vi måttet have plæneklipperen frem.

     Susan !

Men  for tredje gang i år,  har vi måttet tage afsked med en bofælle.

Susan kom på hospice kort før sin 70 års fødselsdag;  og stille sov hun ind efter kort tid.

Det er lidt rigeligt på et år,  jo vi ved det kan forekomme,  vi er trods alt en flok, der nu har boet i vor oase fra starten, tiden går.  

2016

1. januar bød vi velkommen til Elna og Bent, de ser ud til at trives,  og vi er glade for dem.

April:

   Erland !

"at bo i seniorbofællesskab er allermest glæder, man kommer til at kende sine bofæller rigtig godt.  Lever selvfølgelig hver familie/enlige sit liv , men følger fællerne tæt i tykt og tyndt, vi er tætte på hinanden

Det er svært at tage afsked, det har vi igen måttet sande:

            Erland er her ikke mere , 1.april sluttede han i denne verden.

Erland har været med fra Oasens spæde begyndelse; efter indflytning var han det selvfølgelige emne som formand, hvilket han har været i de fleste år af Oasens historie.

Med kærlig myndighed og god indsigt styrede han i tæt fællesskab med bofællerne; havde et rigtig fint samarbejde med administationsselskabet og med håndværkere og myndigheder.

Han var kort sagt det centrale midtpunkt i Oasen.

Det vil blive en tung arv at tage op her.

Som person vil vi alle savne hans rolige omgang med alle, sin allestedsnærværelse og keren om alle !

                      Æret være Erlands minde !

             Juni !

Atter kom der nye folk til,  og vi kunne byde velkommen til Bente og Mogens,   vi er så glade for, at her nu begynder at flytte par ind i bofællesskabet.

  Sommeren gik,  vi nåede at køre et par småture,  det er lidt svært at få samling, og samtidig at vejret skal være med os,  nogen er på ferie.  

 Haven bliver passet, et par gange har vi været sammen om det.  Vi nåede desværre ikke at samle vort ventelistehold,  håber vi kalder sammen i 2017.

September -  joo  ,da kom sommeren tilbage, det nød vi alle;  og der skete næsten det, at vi sprang efteråret over.

Adventen er over os, der pyntes op i stuerne, de små haver og fælleshuset.

1.november flyttede Bente og Mogens ind,vi byder dem meget velkomne,og glæder os til at lære dem at kende.

Thea !

"Sukkende tæt tåge omslutter udgangen af et godt og langt liv. Solen brød varmt igennem, nu er du vel forenet med din elskede mand i en anden verden."

Thea en kær bofælle, der altid har taget aktiv del i bofællesskabet,  og som vil blive savnet her.

Æret være Theas minde.

Advent!

  Året synger snart på sidste vers, og vi vil herved ønske

Glædelig jul og godt nytår !

2016 har været et år, hvor vi har mistet tre af vore kære bofæller.  Vi vil mindes dem med vemod; vi ved at det er livets gang, men man kommer tæt på hinanden i et bofællesskab.

Samtidig er vi glade for vore nye fæller, og håber de vil falde godt til.

Endnu engang har vi måttet tage afsked med en kær bofælle,  Thea er her ikke mere, Thea var med fra Oasens helt spæde begyndelse,  hun og hendes mand Niels var faktisk dem, der fik idèen til at starte bofællesskab og fik det gennemført.

Thea var en afholdt bofælle, hun var kontant, og lagde ikke skjul på sine holdninger; deltog i Oasens trivsel og velfærd.

Thea vil blive savnet her i fællesskabet.  Jeg personlig vil savne Thea som nærmeste nabo og gode ven.

Æret være Theas`s minde.

                                                                           Louise.

2 0 1 7

De som var hjemme, holdt en hyggelig nytårsaften sammen.      

i februar flytteJudi ind, hun er herved hjertelig velkommen. Hun er som den eneste i Oasen stadig på arbejdsmarkedet, men mon ikke hun glæder sig til at få hele sine dage til at deltage i livet her, og sine andre gøremål.

slut februar

Vi har endnu engang måttet tage afsked med en afholdt bofælle.  Ib min mand er her ikke mere.  Vi har begge været en del af seniorbofællesskabet fra den første spæde begyndelse.   Ib har haft et godt og trygt liv her,  jeg ved, at alle her vil savne ham !

Æret være Ibs minde !

                                           Louise

Jo  så har vi fået vore solide stole i fælleshuset ombetrukket, bevaret farven, den er alle glade for.

    Foråret kom, dage med varme og sol. men pludselig mens bøge var begyndt at springe ud,  og haverne bugnede med blomster, en morgen stod tulipanerne med bøjede hoveder, endnu en gang frost.

Påskefrokost, hvor flere havde budt ind med smagfulde retter - vi hyggede.

Vi fejrede 1.maj med dejligt samvær som vanligt.

9. maj fyldte Agnes 90 år, med et skønt morgenselskab.

                                                2018 !

Allerede marts: en mild vinter har vi haft, frygtelig våd, masser af sne og frost her i slut febr/start marts.

Der blev ikke skrevet meget i 2017, livet gik sin stille gang her.

Der blev ikke så mange grillparties, sommeren var ikke den bedste.   Dog havde vi enkelte herlige udflugter.

Vi hygger, når der er tid og lyst,  nyere beboere glider stille og roligt ind i den daglige dont.

Råhygge nytårsaften,  og vores "julefrokost" i januar blev til en udflugt til Skipperkroen.

2019

Vi har nok skøjtet lidt let hen over2018,  ikke fordi der ikke er sket noget,  vel nok skribenten, der ikke har været flittig nok.

Mest har livet gået sin stille gang her, vinteren kom lidt sent, og foråret lod vente på sig, så der var lidt bekymringer med ikke at kunne foretage sig så meget udendørs.  Den kom så med er brag, alt groede og sprang ud, havefolk og bønder fik travlt,  sommeren kom, den længste sommer i mands minde,  sol, varme, som vi aldrig har oplevet det før,  mange kiggede sukkende op på himlen, om der ikke snart kom en regnbyge,  græsplænerne tørrede ud, ja det kan vi haveejere godt leve med, men landmændene der skal leve af det,  kløede sig i nakken, går vi konkurs ?

Høsten gik det vist knap så slemt med, dyrene havde det også hårdt med at finde føde.

Først i sensommeren fik vi regn og der kom gang i både afgrøder og ukrudt.

Elisabeth valgte at søge nye græsgange, der blev så en lille bolig fri, Louise flyttede "over åen", der blev så plads til et nyt par,  Hanne og Olav flyttede ind i oktober, vi byder dem hjertelig velkomne !

I begyndelsen af november havde Oasen en meget trist hændelse,  Finn vores "eneboer",  der helst holdt sig for sig selv med sin kat, vi respekterede hans valg,nøjedes med at holde lidt øje, men da der var gået noget tid uden livstegn bankede vi på, sendte sms,og valgte at fy myndigheder til at se efter: han var faldet  død om. i badet.

Nu venter vi på istandsættelsen , inden vi får nyere beboere ind.

Så er vi allerede et godt stykke inde i februar, mildt forårsvejr, så det kribler lidt i folk, der har måttet nøjes med beskæring og nye fuglekasser i haven.

  Oktober  - er vi allerede nået til, hvor så end året er blevet af.

Istandsættelsen af Finn`s bolig blev et større projekt, der skulle forsikringsselskaber til, alt var fugtskadet, så loft, vægge (til dels) og gulve skulle udskiftes, alle hans dyre investeringer af musikanlæg/instrumenter mm var ødelagt,  så det er først ,var først i september, at Karen M. og Kurt kunne flytte ind    Så stod det skidt til med Agnes,  hun som var en del af Oasens opstart,- kom på plejehjem,  hendes bolig blev tømt ;  og nu her 1. okt. at vi kunne byde velkommen til  Mette og Torben. 

Her i den skønne sommer mistede vi endnu en elsket bofælle,  Niels B. måtte give efter for en slem schlerose,  han vedblev til det allersidste så vidt muligt at deltage i de begivenheder der fandt sted i fællesskabet, og vi vil savne hans lune væsen og kvikke bemærkninger.   Æret være Niels`minde !   

Vi tager hånd om Evy.

Sommeren har været som de er flest her i landet, gode dage udenfor, men på det seneste meget regn.  Sidste sommer var den tørreste i mands minde.  Nu her i den første uge i oktober er der varslet nattefrost. 

Påske  2020 ! 

I skrivende stund  - skærtorsdag og 9. april, to skæbnesvangre datoer.  Og i særdeles dette forår 2020,  hvor hele verden er ramt af den værste pandemi i mands minde, hvor man føler sig hensat il middelalderens mørke og tunge pesttider.  Ja man skal vist ikke være meget troende for at tænke , om det er prøvelse på menneskets indblanding i naturen, og tænke sig lidt om,  hvorfor folk bliver at bekæmpe hinanden, udpine vore ressourcer, hige efter mammon.

Nu er vi lige, en mærkelig tanke, alt sat på vægeblus,  tænkepause, vi er alle - hele jordkloden - i samme båd.

tilbage til Oasens lille andegård.                                 alle havde en dejlig jul, vi mødtes til adventshygge, julefrokosten blev udsat til en dag langt hen i januar, hvor vi alle kørte til en hyggelig restaurant, og fik en lækker middag, kaffe hjemme i salen.

Vi er igen blevet en "helhed" her i Oasen,  , vi er glade for at være så mange par her, det giver en anden stemning, og en god ånd mht. arbejdsfordeling, alle mændene kappes næsten om opgaverne, og der er et fint samarbejde.

Vi har også måttet tage afsked med en elsket bofælle, Agnes, som var med fra staten, hun var godt oppe i 90-erne.  hun nåede nogle måneder på plejehjem.

En anden af vore ældste, Inge er netop kommet på aflastning, hun er ligeså godt ind i 90-erne. u må vi se med hende.

 Det er altid vemodigt, når nogen forlader os.

                            2022

Længe siden sidst. Coronaen  har varet til foråret i år med restriktioner og vaccinationer,  den er ikke udryddet , men  vi lever almindeligt igen .

I efteråret 2021 begyndte en af vore kære bofæller Annelise at skrante, som vi ellers ofte så travlt beskæftiger med havearbejde eller  plukkede  bær; vi blev klar over , at noget  var galt, snart kom  hun  ikke ud , og i slutningen af året måtte vi tage afsked med hende. Annelise var en afholdt bofælle, alle her vil savne hende.

Æret være Annlises minde !

Overskrift 1