2012

Tænk ! Allerede er vi snart ved udgangen af år 2012 . For os her i Oasen har det været et trygt og godt år, jo - men også med op- og nedture.

I foråret mistede vi vores ældste og meget afholdte bofælle. En anden af vore ældste valgte at flytte på plejehjem.

Vi har holdt vore traditionelle arrangementer og haft gode hyggestunder i de lune sommeraftener.

Vi har haft både et diamant- og et kobberbryllup blandt vore beboere.

Vi har fået et nyt par ind i vort fællesskab, et ”ungt” par, det er vi meget glade for, og de ser ud til at trives.

Lige nu - her i sneen - står vores nyplantede lille grantræ og stråler med lys i de mørke timer.

Vi håber at se vore venner fra ventelisten , når vi når til varmere tider.

De bedste nytårsønsker til alle

fra Oasens beboere !

2013

Første maj er Oasens fødselsdag for beboerne;  den dag hvor alle var flyttet ind.  I år er det 10 år siden og dagen blev fejret behørigt og efter traditionerne.

Dagen indledtes kl. 8 med flaghejsning og sang, morgenkaffe - her havde OK-Fonden leveret en flot kagemand.

Igen iflg. traditionen kørte de som havde tid - ud for at søge efter bøgen,  det var godt nok svært i år,  det blev kun til et par grene (jeg måtte spæde til med en gren fra min læ hæk)  . Vejret var pragtfuldt.

Om aftenen havde frivillige (bl.a. vores herboende kok.) fremstillet en pragtfuld tre-retters menu - og snakken gik livligt.

En dejlig dag !

2014

Indtil nu har vinteren vist sig mest fra sin forårsagtige side,  så er vi da fri for at fjerne sne. 

Oasens år begyndte for en stor del af beboernes side med at gå ud i haven og se det imponerende nytårsshow,  vi bor højt så vi kunne nyde hele byens flotte raketter;  ind og få et glas champagne og ønske hinanden endnu et dejligt år her i Oasen.

I begyndelsen af januar holdt vi vores traditionelle "julefrokost"  med hjertehygge.

Nu tyder det på at vi skal have vinter,  her er så flot når sneen dækker haven og lyser op.

Uh  -  vi er ved at skulle leje ud igen,  ikke at vi ikke glæder os til at få nye beboere, de skal være hjertelig velkomne,  nej men vi skal tage afsked med et par, som vi havde håbet at få lov at kende rigtig godt.

Juli 2014:
Der var ikke rigtig run på vores udlejning i foråret, folk på ventelisten har enten boliger, der skal sælges,  eller er ikke færdige med erhvervslivet,  men vi fik lejet ud,  Finn flyttede ind til april, lige der hvor alting begyndte livet igen.  Finn er en stille mand, der det meste af sit liv har boet alene,  så omvæltningen må have været stor,  han er også en del yngre end os,  men det tror jeg ikke  bliver et problem.  Han er et meget intelligent menneske,  som vi byder velkommen her i vor Oase.

Ellers er de godt 10 år der er gået, begyndt at sætte sine spor; flere begynder at være lidt besværede,  og ikke så mange aktive på aktivitetsområdet med havearbejde og andet, der nødvendigvis skal klares,  men det går fint;  og folk skal absolut ikke have dårlig samvittighed af den grund,  man har så meget andet at kunne give, godt humør, en lystig snak når vi mødes, et lille vink og nik, når vi ses.

Dithe har netop holdt sin 86-års fødselsdag, med morgenkaffe. "Still going strong" hun ER her -  med sit glade humør.

I aftes var vi en flok herfra nede på vores pragtfulde Vesterlyng strand, med medbragt kaffe,  og fik en kæmpe is (hvoraf de fleste måtte smide halvdelen i skraldespand)  - i "grillbaren " i Bregninge, der ligger så smukt lige ved Amfiteatret.

Vi nyder hvert øjeblik her,  også selvom sygdom har et tag i flere af beboerne,  vi holder sammen på os !

FORTSAT GOD SOMMER !

2015

 At miste - er noget vi i et seniorbofællesskab  må se i øjnene.  Vi har nu i Oasen været sammen i ca. 15 år, det er jo klart, at vi er mange, der er i vort senefterår. Det er tungt,  vi er jo blevet en sammentømret gruppe,  kender hinanden godt;   så - det gør ondt at miste.

Niels er død,  Niels var ham, der tog initiativ til at få bofællesskab op at stå i vor kommune,  havde det gode samarbejde med kommunen,  så her i vor by kom der  to seniorbofællesskaber. Niels har vi altid set  i vore grønne områder, altid med en hakke, kantklipper eller andet redskab i hånden. Tak for hvad du var for Oasen.

Også i et seniorbofællesskab går livet videre, når vi mister, det er jo livets gang.  Nu har vi en mindre til at gå i haven,  der kunne vi altid regne med Niels, og han var den, der kørte afsted med traileren , når der skulle fjernes haveaffald.

Vinteren har været mild til nu,  kun få gange har vi skullet fjerne sne, det kunne klares med håndskraber og kost.

Vi har holdt vore jule/nytårs-komsammener.  Vore afdelingsmøder.  I efteråret fik vi med hjælp udefra,  klippet skråningen, det var et stort arbejde,  og at få fjernet og glattet ud.

Sommer 2015,

hvis man da ellers kan kalde det "sommer",  tænk nu hvor vi har rundet Sct. Hans, har vi (oasen 1) stadig en smule varme på, - joo vi har da siddet lidt ude også at spise,  men vi har ikke rigtig det der med, at mødes på "Torvet" aftener med sin kaffe/tekop. Venter tålmodigt.

Der er så tomt overfor,  lille Dithe - alles "maskot",  døde ,  hun havde en god afslutning, lå i sin elskede bolig,  kunne titte ud i sin lille have,  hendes datter boede hos hende og puslede om hende,  vi andre gik tit ind og småsludrede , og klappede hendes kind- indtil den dag,  hvor vi så måtte gå bagefter hendes kiste.

Det gror og gror i haven,  og hvor vi dog kan mærke, at vi ikke har Niels længere;  i går gik Karen med kantklipperen (den tør jeg ikke) mens Annelise river sammen;   det går da,  men vi håber engang at få en frisk yngre mand,  der ikke er bange for vore maskiner.

Sct. Hans-fest indendørs,  men med hygge og sludren.

November.    Den mørke tid er over os,  bladene ligger i dynger, brune, gule, grønlige.  Stadig har vi måttet have plæneklipperen frem.

Susan !

Men  for tredje gang i år,  har vi måttet tage afsked med en bofælle.

Susan kom på hospice kort før sin 70-års fødselsdag;  og stille sov hun ind efter kort tid.

Det er lidt rigeligt på et år,  jo vi ved det kan forekomme,  vi er trods alt en flok, der nu har boet i vor oase fra starten, tiden går.

2016

Første januar bød vi velkommen til Elna og Bent, de ser ud til at trives,  og vi er glade for dem.

April:

   Erland !

"At bo i seniorbofællesskab er allermest glæder, man kommer til at kende sine bofæller rigtig godt.  Lever selvfølgelig hver familie/enlige sit liv , men følger fællerne tæt i tykt og tyndt, vi er tætte på hinanden.

Det er svært at tage afsked, det har vi igen måttet sande:

Erland er her ikke mere , 1.april sluttede han i denne verden. Erland har været med fra Oasens spæde begyndelse; efter indflytning var han det selvfølgelige emne som formand, hvilket han har været i de fleste år af Oasens historie.

Med kærlig myndighed og god indsigt styrede han i tæt fællesskab med bofællerne; havde et rigtig fint samarbejde med administrationsselskabet og med håndværkere og myndigheder. Han var kort sagt det centrale midtpunkt i Oasen. Det vil blive en tung arv at tage op her. Som person vil vi alle savne hans rolige omgang med alle, sin allestedsnærværelse og keren om alle !

                      Æret være Erlands minde !

Juni
Clara vor kære bofælle gennem godt 13 år. Clara var med til at starte bofællesskabet op, lagde sin sjæl og kræfter i dette.  Clara var meget afholdt af alle, hun havde sin stilfærdige men også viljestærke måde at være på. Æret være Claras minde !

Atter kom der nye folk til,  og vi kunne byde velkommen til Bente og Mogens,   vi er så glade for, at her nu begynder at flytte par ind i bofællesskabet.

 Sommeren gik,  vi nåede at køre et par småture,  det er lidt svært at få samling, og samtidig at vejret skal være med os,  nogen er på ferie.  

 Haven bliver passet, et par gange har vi været sammen om det.  

September -  joo  ,da kom sommeren tilbage, det nød vi alle;  og der skete næsten det, at vi sprang efteråret over.

Adventen er over os, der pyntes op i stuerne, de små haver og fælleshuset.

1.november flyttede Bente og Mogens ind, vi byder dem meget velkomne, og glæder os til at lære dem at kende.

Thea !

"Sukkende tæt tåge omslutter udgangen af et godt og langt liv. Solen brød varmt igennem, nu er du vel forenet med din elskede mand i en anden verden." Thea en kær bofælle, der altid har taget aktiv del i bofællesskabet,  og som vil blive savnet her. Æret være Theas minde.

Advent!

  Året synger snart på sidste vers, og vi vil herved ønske Glædelig jul og godt nytår !

2016 har været et år, hvor vi har mistet tre af vore kære bofæller.  Vi vil mindes dem med vemod; vi ved at det er livets gang, men man kommer tæt på hinanden i et bofællesskab.

Samtidig er vi glade for vore nye fæller, og håber de vil falde godt til.

Endnu engang har vi måttet tage afsked med en kær bofælle,  Thea er her ikke mere, Thea var med fra Oasens helt spæde begyndelse,  hun og hendes mand Niels var faktisk dem, der fik idéen til at starte bofællesskab og fik det gennemført. Thea var en afholdt bofælle, hun var kontant, og lagde ikke skjul på sine holdninger; deltog i Oasens trivsel og velfærd.

Thea vil blive savnet her i fællesskabet.  Jeg personlig vil savne Thea som nærmeste nabo og gode ven.

Æret være Theas`s minde.

                                                                           Louise

2 0 1 7

De som var hjemme, holdt en hyggelig nytårsaften sammen.      

i februar flyttede Judi ind, hun er herved hjertelig velkommen. Hun er som den eneste i Oasen stadig på arbejdsmarkedet, men mon ikke hun glæder sig til at få hele sine dage til at deltage i livet her, og sine andre gøremål.

slut februar

Vi har endnu engang måttet tage afsked med en afholdt bofælle.  Ib min mand er her ikke mere.  Vi har begge været en del af seniorbofællesskabet fra den første spæde begyndelse.   Ib har haft et godt og trygt liv her,  jeg ved, at alle her vil savne ham !

Æret være Ibs minde !   -    Louise

Jo  så har vi fået vore solide stole i fælleshuset ombetrukket, bevaret farven, den er alle glade for.   Foråret kom, dage med varme og sol. men pludselig mens bøge var begyndt at springe ud,  og haverne bugnede med blomster, en morgen stod tulipanerne med bøjede hoveder, endnu en gang frost.

Påskefrokost, hvor flere havde budt ind med smagfulde retter - vi hyggede.

Vi fejrede 1.maj med dejligt samvær som vanligt.

1. maj fyldte Agnes 90 år, med et skønt morgenselskab.
   
   

2018 !

Allerede marts: en mild vinter har vi haft, frygtelig våd, masser af sne og frost her i slut februar/start marts.

Der blev ikke skrevet meget i 2017, livet gik sin stille gang her.

Der blev ikke så mange grillparties, sommeren var ikke den bedste.   Dog havde vi enkelte herlige udflugter.

Vi hygger, når der er tid og lyst,  nyere beboere glider stille og roligt ind i den daglige dont.

Råhygge nytårsaften,  og vores "julefrokost" i januar blev til en udflugt til Skipperkroen.

2019

Vi har nok skøjtet lidt let hen over 2018,  ikke fordi der ikke er sket noget,  vel nok skribenten, der ikke har været flittig nok.

Mest har livet gået sin stille gang her, vinteren kom lidt sent, og foråret lod vente på sig, så der var lidt bekymringer med ikke at kunne foretage sig så meget udendørs.  Den kom så med er brag, alt groede og sprang ud, havefolk og bønder fik travlt,  sommeren kom, den længste sommer i mands minde,  sol, varme, som vi aldrig har oplevet det før,  mange kiggede sukkende op på himlen, om der ikke snart kom en regnbyge,  græsplænerne tørrede ud, ja det kan vi haveejere godt leve med, men landmændene der skal leve af det,  kløede sig i nakken, går vi konkurs ?

Høsten gik det vist knap så slemt med, dyrene havde det også hårdt med at finde føde.

Først i sensommeren fik vi regn og der kom gang i både afgrøder og ukrudt.

Elisabeth valgte at søge nye græsgange, der blev så en lille bolig fri, Louise flyttede "over åen", der blev så plads til et nyt par,  Hanne og Olav flyttede ind i oktober, vi byder dem hjertelig velkomne !

I begyndelsen af november havde Oasen en meget trist hændelse,  Finn vores "eneboer",  der helst holdt sig for sig selv med sin kat, vi respekterede hans valg, nøjedes med at holde lidt øje, men da der var gået noget tid uden livstegn bankede vi på, sendte sms, og valgte at få myndigheder til at se efter: han var faldet  død om. i badet. Nu venter vi på istandsættelsen , inden vi får nyere beboere ind.

Så er vi allerede et godt stykke inde i februar, mildt forårsvejr, så det kribler lidt i folk, der har måttet nøjes med beskæring og nye fuglekasser i haven.

 Oktober  - er vi allerede nået til, hvor så end året er blevet af.

Istandsættelsen af Finns bolig blev et større projekt, der skulle forsikringsselskaber til, alt var fugtskadet, så loft, vægge (til dels) og gulve skulle udskiftes, alle hans dyre investeringer af musikanlæg/instrumenter mm var ødelagt,  så det er først ,var først i september, at Karen M. og Kurt kunne flytte ind   

Så stod det skidt til med Agnes,  hun som var en del af Oasens opstart,- kom på plejehjem,  hendes bolig blev tømt ;  og nu her 1. okt. at vi kunne byde velkommen til  Mette og Torben. 

Her i den skønne sommer mistede vi endnu en elsket bofælle,  Niels B. måtte give efter for en slem sklerose,  han vedblev til det allersidste så vidt muligt at deltage i de begivenheder der fandt sted i fællesskabet, og vi vil savne hans lune væsen og kvikke bemærkninger.   Æret være Niels`minde !   Vi tager hånd om Evy.

Sommeren har været som de er flest her i landet, gode dage udenfor, men på det seneste meget regn.  Sidste sommer var den tørreste i mands minde. 

Nu her i den første uge i oktober er der varslet nattefrost.

2020 
I skrivende stund  - skærtorsdag og 9. april, to skæbnesvangre datoer.  Og i særdeles dette forår 2020,  hvor hele verden er ramt af den værste pandemi i mands minde, hvor man føler sig hensat il middelalderens mørke og tunge pesttider.  Ja man skal vist ikke være meget troende for at tænke , om det er prøvelse på menneskets indblanding i naturen, og tænke sig lidt om,  hvorfor folk bliver at bekæmpe hinanden, udpine vore ressourcer, hige efter mammon.

Nu er vi lige, en mærkelig tanke, alt sat på vågeblus,  tænkepause, vi er alle - hele jordkloden - i samme båd.

Tilbage til Oasens lille andegård. Alle havde en dejlig jul, vi mødtes til adventshygge, julefrokosten blev udsat til en dag langt hen i januar, hvor vi alle kørte til en hyggelig restaurant, og fik en lækker middag, kaffe hjemme i salen.

Vi er igen blevet en "helhed" her i Oasen,  , vi er glade for at være så mange par her, det giver en anden stemning, og en god ånd mht. arbejdsfordeling, alle mændene kappes næsten om opgaverne, og der er et fint samarbejde.

Vi har også måttet tage afsked med en elsket bofælle, Agnes, som var med fra staten, hun var godt oppe i 90-erne.  hun nåede nogle måneder på plejehjem.

En anden af vore ældste, Inge er netop kommet på aflastning, hun er ligeså godt ind i 90-erne. u må vi se med hende.  Det er altid vemodigt, når nogen forlader os.

2021

Længe siden sidst. Coronaen  har varet til foråret i år med restriktioner og vaccinationer,  den er ikke udryddet , men  vi lever almindeligt igen .

I efteråret 2021 begyndte en af vore kære bofæller Annelise at skrante, som vi ellers ofte så travlt beskæftiger med havearbejde eller  plukkede  bær; vi blev klar over , at noget  var galt, snart kom  hun  ikke ud , og i slutningen af året måtte vi tage afsked med hende. Annelise var en afholdt bofælle, alle her vil savne hende.

Æret være Annlises minde !